Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144. Blad. 407
Gebærderne og Vanerne. Deæ fleste Feil ere af
den Beskaffenhed, at de naturligviis mere støde
end behage, især i en Alder, da Fornuften
endwu hverken beherskes af onde Vaner eller af
heftige Begierligheder; men hvoraf kommer det da,
at Børn, som man siger, ere mere tilbøielige til
at efterligne det Onde end det Gode? Det første
see og høre de oftere; Folk af fordærvede Sæder
soresige dem tusinde Daarligheder med en
kildrende Fornøielse og en kaad Latter, som bevæger
Børnene til at ansee det for noget behageligt. Det
Gode derimod see de sielden, det siges ofte med
et suurt Ansigt og en truende Stemme;
Forældrene og Lærerne tage sig ikke altid vare for at
giøre selv saadanne Ting, som de laste hos de
Unge, og disse lære derved tidlig at ansee det
Gode som en Tvang, og det Onde som en Friehed.
De fatte endog en hemmelig Mistroe til deres
Forældre og Lærere, som Folk, der ikke mene
hvad de sige, i det de forbyde dem Ting, som de
selv giøre med Fornøielse.
Dersom man ikke tillod Børn at omgaaes
med Tienestefolk eller med andre, hvis Exempel
kunde fordærve deres Sæder; dersom Forældre
og Lærere altid gave nøie Agt paa hvad de selv
talede og giorde i deres Nærværelse; dersom de,
uden altid at tvinge Børnene til Opmerksomhed,
ved naturlige og utvungne Samtaler søgte at giøre
2 Ce 4 dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
