Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144. Blad. 413
at danne Hiertet, og det andet til at dyrke
Forstanden.
Det, som meest afskrækker Børn for
Bidenskaberne, er, at man bebyrder deres
Hukommelse med Ting, som de ikke kunde begribe. Jeg
veed vel, at der ere Ting, som man ikke kan be-
1 af Grunde, og som heller ikke naturligviis
kunde fornøie Sielen, som dog maae læres i
Ungdommen, f. Ex. Ord, Navne og Tal; men
hvorledes lære vi vores Modersmaal? At man dog
engang vilde agte paa denne klare Erfarenhed, og
ikke indbilde sig, at et latinsk Ord, et Navn
elkr Aarstal i Historien var i sig selv vanskeligere
at lære, end den Lyd, med hvilken vi betegne
Ungene i det Sprog, som vi kalde vort eget.
Disse Ting ere ikke saa vanskelige, som de synes,
naar man ikke bebyrder Hukommelsen med alt for
nange nye Ord paa engang, naar de læres
efterhaanden ved korte Samtaler, i Forbindelse med
andre lette og bekiendte ing. Hukommelsen er
og gemeenlig i denne Alder saa stærk, at naar
den ikke afskrækkes, lærer den let mange Ting,
som for voxne Folk vare vanskelige at beholde.
Dette Fortrin, som Ungdommen har, bør man
bruge, men efter Tingenes Vigtighed og Nytte,
og ikke tvinge dem, uden naar Villiens Feil
hindre Forstandens Brug. Dorskhed,
Egensinrd- og Vildskab ere altid strafværdige Feil.
Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
