Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Den pariotike Tiskue-
tilforn havde havt. Barnet voxer lige saa vel,
som om det havde havt den stærkeste og sundest.
Amme; og min Søster troer for vist, at hun ei
denne Time havde levet, dersom hun ei harde
fulgt Naturens Forskrift.
Foruden de nudsigelige Forneielser, som
min Søster nyder ved at opvarte sit Barn, har
hun dog Leilighed til baade at imodtage sine
Venners Besegelser, og at besøoge dem igien: Ja hun
tager endog ud paa Landet i Selskab med sit
Barn, for at nyde Foraarets rørende
Forlystelser. Der sætter hun sig ned paa den grønne
Mark, og giver sit Barn die: Naar
Solestraalerne blive dem for varme, begive de sig hen
under Bøgetræets Skygge, og imidlertid forlyster
hun sig ved Fuglenes ukonstlede, men liflige,
Sang. ö ö ö
Al den Uleilighed, hun har, bestaaer i
hendes Mands smaa Knur, naar han, hvilket
dog stelden hender, opvækkes ved Barnets
Græden. Han gaaer undertiden saa vidt, at han tør
sige til min Søster: (som ikke vilde være
Dronning, naar hun ei maatte være sit Barns
Amme) dette skal Du aldrig oftere faae Tilladelse
til. Hvor lidt kunde dog Mænd opofre!
Endskiønt jeg frygter for at blive vidtløftig,
kan jeg dog ei efterlade at fortælle Dem noget, som
jeg troet er til mit Kiøns Ære. ö 5
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
