Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478 Den parriotiske Tilskuer.
Den? Er det Dem kiert at blive roest? at
fortiene andres Biefald og Høiagtelse? Th. Ja, det
veed De nok. Ph. Har De nogen Tid hørt, at
man har roest Folk fordi de forsømte ingen
Leilighed til at fornøie sig, fordi de spiiste og drak vel,
og giorde sig Livet saa mageligt, som de kunde?
Hvorfor æres Alexander lige saa meget som
Sardanapel foragtes? Th. Fordi den første var
tapver og arbeidsom, og den sidste vellystig og lad.
Ph. æXeen er altsaa den af alle Passioner, som
narmer sig meest til Dyden; men og den kan ikke
opnaaes uden Herskab over Lysterne og
Arbeidsomhed. Th. Krelyst er altsaa vel ikke ond, den
behøver man ikke at tvinge? Ph. Hvad vilde De
sige om en Mand, som var meget syg, og dog
in-Derlig fornøiet, fordi alle andre holdt ham for at
vere frisk? Th. Det var meget daarligt. Ph.
Lige saa daarligt er det, at glæde sig ovet den Ære
og Roes, som man ikke fortiener. Og naar De
ingen høiere Grundregel havde end Æren, maatte
De jo og giøre det Onde, naar andre roste det.
Th. Man kan da ogsaa undvære Æren; men siig
mig, kiere Philemon, hvorledes lærer man
saaledes at regiere sine Lyster? Ph. Jeg skal sige Dem
det, naar De først vil sige mig kortelig hvad De
har lært af denne Samtale. Th. At
Videnskaberne skade mere end de gavne, dersom vi ikke til-
lige lære at undertvinge vore Lyster, og overvinde
med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
