Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes tumlede Tankerae Nætter og Dage, Dage
og Nætter, og jo længere Tiden gik, des mere indfiltrede
de sig til et uigennemtrængeligt Vilderede. — I saadanne
Stunder er det, at Fattigfolks Ansigter fures og ældes,
naar Bekymringerne hver Time i Døgnet behersker deres
Nerver og Muskler. —
Søren gik vel ved sit daglige Arbejde, men der var
ingen Olæde at finde, thi det laa paa ham i denne Tid
som en ulidelig Tvang og Byrde og forekom ham at
være ganske haabløst og uden Spor af Mening.
Under disse Omstændigheder sank hans Hoved.
Det, der skete i hans Ungdomsaar efter hin Skovfest
ved Kratholm, var som et skabende Bliv over Sindets
øde Orunde, som grønnedes, en ny Verden, der dukkede
op af Sjælens Dyb.
Siden den Tid havde hans Evner og Kræfter samlet
og ordnet sig om et fast Midtpunkt, det Maal, han havde
sat sig. Det havde givet ham den ranke Holdning, og
derom havde hans Tanker kredset, det havde fastholdt
og ligesom taget i Tjeneste det i hans Personlighed,
som vilde frem, som vilde kæmpe og vove. Men det i
hans Natur, som vilde vige, Lysterne og det lave, sad
uvirksomt tilbage, glemt og uænset for Livets travle
Fremadhigen.
Men nu vaagnede det glemte paany. Nu, han var
ved at tabe Troen, nu, da Enheden og Sammenholdet
flød ud med det synkende Maal, nu kom det myldrende
fra Krogene i mange Skikkelser, hver med sin lokkende
Stemme.
Da var der ikke længere eet, han vilde frem for alt
Da kendte han igen i sit Bryst de gamle gyngende
Strømninger fra hans Ungdomstid, Trangen til sorgløst susende
Lyst. ; . . ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
