Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa kom Søren Branders Trærakker og slog
en Streg over den gamle Vedtægt og krævede sig
respekteret ved Siden af.
Hans hegnede Mark skød sig ud i dette Friland
som en trodsig Bringe; med sine Grøfter og Diger
vilde han afskære Fællesskabet med dem og lære Klittens
Folk Lov og Orden.
Saaledes forstod de det
I Førstningen havde de ikke ænset det synderligt;
det hele var jo i mange Aar saa uanseligt, og den
snurrige Idé, at plante Træer i det golde Sand, vilde
nok gaa af Manden, naar han blev ældre. Men da Søren,
som Aarene gik, lagde til baade her og der, saa forstod
de, at det skulde være Alvor, saa skønnede de, at han
havde holdt Dom over det gamle og vilde sit til Trods
for dem alle.
Men fra den Stund blev han dem som en fremmed,
og hans Plantage et Oprør imod deres Samfund. —
Paa de skævende Øjekast, de tavse Miner, de vrantne
Ord og paa hundrede andre Smaating mærkede Søren,
at Krigen nærmede sig, den Krig, hvori han skulde
være ene mod alle og alle mod ham.
Og saa stod han og stirrede ud over Hegnet
For Øjet havde han de graa Klitter, der laa i en
Taage af sivende Rusk og fygende Sand, og en truende
Efteraarshimmel, hvis sorte Skymasser, ladet med Uvejr,
fo’r af Sted i ilende Hast, som de ikke ret vidste, hvor
de skulde brænde løs. Ja, — og saa var der de spredte
Hytter rundt om, hvis Døre snart skulde lukkes for
ham.
Det havde hørt med tii hans Rigdom at adsprede
sig med Naboer i en lun Aftenpassiar, at føle sig tryg
ved en hjælpsom Haand og et deltagende Hjerte i Nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
