Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu laa hans Hjerte langt nærmere end den Gang, hun,
hans tro og usvigelige Kammerat ....
Med inderlig Kærlighed lyste hans Blik over hendes
Aasyn, hvor Livets Kampe havde aftegnet sig, og hvor
noget af baade hans og hendes Historie stod skrevet,
og saa slumrede han igen ind med en lykkelig Følelse.
XIX
Men Sørens Vilje var ligesaa sejg som de Rødder,
hvoraf han flettede sine Kurve.
Om han end stundom fik sine Tvivl, saa droges
han dog stedse med en Naturdrifts Styrke mod sin
Marks sandede Muld. Han skænkede den sin
Mand-domskraft, at den kunde bære hans Drømme frem. Han
omgikkes den aarle og silde i et Kærlighedliv, saa han,
ladet ene af Mennesker, ret indlevede sig med den
Jord, hvoraf han var taget Det gyngede frydefuldt
i hans Sind, naar Muldpladen vendte Jordbølge paa
Jordbølge af veldyrket Ager. Og naar han med Skovlen
pyntede de regelmæssige Firkanter, der var afgrænsede
med snorlige Orøtter, straalede hans Øjne over det
fuldendte Værk. — Aar efter Aar gravede han sig
længere frem i Sandet — Vel var Jorden trodsig, vel
knurrede den, naar Plovjæmet skar gennem den skaipe
Lyngsvær, der jo ogsaa blev forstyrret i sin tusindaarige
Ro, — men Søren syntes, at der var noget af Livets Lyst
og Lykke i at vinde Magt og Herredømme her.
Naar et Menneske paa denne Maade indlader sig
med Jorden, saa lokker han alt det ud af den, som den
kan give. Det er denne Kærlighed, der nu saa vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
