Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Hvor klart erindrer jeg en sildig Kveld,
da til en Hytte bag det øde Fjeld
han blev med Jlbud og med Taarer hentet.
Jeg sad paa Sadelbuen i hans Arm,
hans Kappe dækked mig, og holdt mig varm,
og i min Favn jeg havde Sakramentet.
Paa steile Skrænter klatrede vor Hest
med sikre Sandser gjennem Høstens Blæst,
mens Egnens Grunde hviled natlig dunkle.
Dybt under Stien stod den sorte Lund,
og Alt var øde og i Dalen kun
jeg saae et Stjerneskjer paa Kjernet funkle.
De løse Stene i den vilde Klev,
hvorover Vinden Taageskyen drev,
gled ud mod Dybet over Fjeldets Skulder ;
i Lyngen bragede det bratte Fald,
og fjernt i Dalen lød fra Bjergets Hal
med tifold Efter-klang det dumpe Balder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
