Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
»Paa Fagertun, Her stod en Lind
og lod sin Krone sufe,
og Alfer fløi i Skyggen ind
og vare der tilhuse.
De flagred og de dandfed der,
faa lette og faa sine,
omkring min lille Hjertenskje1«,
den fagre Lindeline.«
»Hun hersked over alle deni
og ove1« alle Blommerz
men nu har Aler intet Hjetn
og Tuiiet ingen Sommer.
Hun var saa smuk, saa skjer af Htid,
men flygtig kun af Tanke,
og derfor maa nu Sangerknud
paa vilde Veie vanke.«
»Hun hviler— nu saa blødt paa Dun,
og stider Fløil og Silke-
og derfor staaer paa Fagertun
hver Urt med visne Stikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
