Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strax paa Billed-Jagt mod alle Verdens Hjørner,
indtil han gjennem Ide-Associationens endeløse
Irgange, gjennem den vildeste Bombast og de
jammerligste Trivialiteter taber sig i et hult Spilfegteri med
vidthentede Allusioner og tomme Gloser. — Man
indvende ikke, at den største Del af Forfatterens Digte
skal være Oder og derfor tillader en mere utvungen
Behandling. Odens Særkjende er en stærkt bevæget
Følelse, der udvikler sig gjennem raske, ildfulde
Overgange, uden at tillade den gradvise Stigen, der
karakteriserer et roligere Foredrag. Dens Element
er høi Begeistring, dens Sprog kjernefuld, træffende
Korthed. De Friheder, denne Digt-Art medfører, ere
saaledes ingenlunde af den Beskaffenhed, at de kunne
komme Wergeland tilgode. Tvertimod staar dens
Begreb i aabenbar Modsigelse med denne Forfatters
hele Maneer. Enhver ser dog, at Svulst og
Overdrivelse, at Følelsens voldsomme, krampagtige
Opskruelse til unaturlige Kraft-Ytringer aldrig kunne
erstatte det sande, fra Sjelens Indre udstrømmende
Liv, — at sammenhobede Lignelser og det hele
allegoriske Apparat, der er Produktet af en smaalig
Leden, ikke kan tænkes ved Siden af den bevægede
Sinds-Tilstand, som Oden forudsætter, — at endelig en
episodisk Vaklen fra Gjenstand til Gjenstand viser en
Mathed, der ligefrem ophæver Digtets Ide. — Blandt
de talløse Exempler paa denne mageløse Udskeien
findes et yderst mærkeligt i Digtet til Napoleon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
