Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
river den anden Mands Søn med sig; en Yngling
træder paa en Piges Lig, som er hans Brud; en
Mand styrter opad med en Kvinde og et Barn; han
kaster Barnet bort; dette Par trænger sig til Toppen
af et Fjeld, og styrter Alting ned omkring sig;
Manden har sin Faders Graahaar klæbende om
Benet, og er for Resten ingen Anden end Deukalion.
Vi ere saaledes atter ude af den bibelske Fremstilling.
Forfatteren søger nu at antyde Oprindelsen til
Konge- og Præste-Vælde. Til den Ende lader han
tvende Mænd fremtræde; den ene fortæller, at han
vil være Konge, og dræber for Exemplets Skyld En
med sin Kølle; den Anden fremstiller i en Monolog
det aandelige Herredømmes Magt over det verdslige,
og kaarer sig selv til Over-Offerpræst. Messias,
Digtets faste Epilogus, anstiller Reflexioner over
denne Tingenes Status; under den yndede Signatur
„en Mand“ indflikkes her en Udsigt over Menneskets
Tilstand i Sølv-Alderen; de følgende Monologer af
„Mænd“, „Folk“ og „Nogle af Folket“ skulle da
formodentlig indeholde Klager over den frembrydende
Kobber-Alder og Hierarkiets og Aristokratiets
tiltagende Vælde. Herpaa følger lige til Slutningen
af Afdelingen en Svite af de modbydeligste og mest
oprørende Gemenheder. En Konge dvæler paa
en Valplads, foran en brændende By; Valpladsen
svømmer af Blod:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
