Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Individualitet, han vilde skildre; som alle Fuskere
er han bleven staaende ved en Gemenhed, der holder
sig til det Tilfældige og overser det Vigtige,
Nødvendige. I Stedet for ved kraftige Omrids at antyde
de indre Bestemmelses-Grunde, der foranledigede
Slægtens gradvise Forvildelse, de Gjæringer, der
maatte forudgaa og ene kunne forklare de forskjellige
religiøse og ethiske Fænomener; i Stedet for,
gjennem en sindrig Benyttelse af Lys og Skygge, at
levere Billedet af en Stræben, der vel geraadede paa
Åfveie, men hvori dog Spiren levede til Forædling
og Sandheds-Erkjendelse, sammenhober han en
uformelig Masse af Scener, hvori Menneskeheden, uden
en eneste Ytring af Frihed, i dum Underkastelse,
langsomt pines af Uhyrer.
Forf. har villet idealisere den Tids Individualitet,
han skulde fremstille; som man kunde vente, er der
fremstaaet et Ideal af den høieste Afskyelighed.
Den raaeste Grusomhed og den væmmeligste Priapisme
dominerer hele Fremstillingen, og saaledes kunne vi
med fuld Kompetents afvise den fra Smagens
Domstol. Kun for dem, der tro at finde en særdeles
Kraft og Genialitet i slige Raaheder, turde det være
nødvendigt at tilføie en Bemærkning. At fremstille
Affekterne i deres fulde Rasen har altid været anseet
som et Stof under Kunstens Værdighed, fordi man
ved at ophæve den moralske Kamp tillige ophæver
det Intelligents - Princip, der gjør Mennesket til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
