Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personificerede Abstrakta. Han kan saaledes i
Middelalderens Sprog siges at „lege en Komedie med nogle
Dyder og Laster“. Men under denne
Fremgangsmaade naar han aldrig den komiske Effekt; thi her
savner man netop hin særegne Form, her
postuleres det Komiske. Om Karakteristik kan da
naturligvis ikke være Tale, og en Satire, der skal udgaa
af saadanne Elementer, kan vanskeligt have meget
mere Vegt end det Tyboiske: „Mose Kristoffersen!
Han er mafoi en Nar!“ — Et af Henr. W—s
Midler for at bringe et Skin af Kraft i den matte
Sammensætning er, som vi kunne vente, at drive
Arts-Karrikaturen til det Yderste; saaledes, naar en af
Nutidens Officerer optræder, heder det [1]:
— Den er Kujon, ja ret en spytsmurt Feig
— ha hør det Vidner! — som ei duellerer
med mig . . ha en to tre! Nu bli’r I bange?
I denne Knebelsbart vel hænger Død
i Enden af hvert Haar, — — — en Dødens Dæmons
sortladne Sky, og med hvert Ryk et Liv!
Trommelommelommelommelom!
Ha en Tromme! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
