Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands Digtekunst og Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilintetgjøres under selve Behandlingen, have vi
vistnok havt med Bedømmelsen af Formen at bestille.
Versifikationen med hvad dertil hører slutter
sig til Formens Skjønhed som den sidste Politur.
Endskjønt nu denne ifølge sin tekniske Natur ikke
kan have den Betydning, som Digtets høiere Plastik,
er det dog vist, at den i sin Fuldendelse besidder
en henrivende Virkning, idet den tilfredsstiller en
dyb Følelse i Menneskenaturen, der overalt stræber
efter Ligevegt og Velklang; og det er ene Brutalitet,
eller en fuldkommen Miskjendelse af Kunstens
Væsen, der kan bringe Digteren til at ringeagte denne
Del af hans Virksomhed. Thi det ligger i Kunstens
Higen mod Skjønheds-Idealet, at den ikke kan hvile,
før dette er gjennemført og udtalt i Fremstillingens
yderste Grændser. Det er den ikke nok, at Tonen
hæver sig over Prosa-Livets almindelige Tale; den
fordrer en ydre Rhytmus for den mægtige indre
Rørelse, den fordrer Stilens høieste Melodi. Den
drengeagtige Fornemhed, hvormed Henr. W. hæver sig over
disse Kunst-Fordringer, er saa meget mere ynkelig,
som det ved mangfoldige Exempler kan godtgjøres,
at det ikke er saa meget en bisar Ide, som
Bevidstheden om teknisk Udygtighed, der bringer ham hertil,
og at det saaledes ikke er nogen virkelig, men en
affekteret Ringeagt, han søger at gjøre gjeldende.
Hvor han bestræber sig for Korrekthed i
Vers-Former og Rim, er det nemlig tydeligt, at disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
