Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora en politisk Prædiken.
83
selv er sin Tids Krisis og Fuldendelse ; den falske
gaar nedad i Tidens Labyrint, og stoier i dens
Yraaer, og vækker Minotauren, og sluges til Glemsel.
Hr. Hesselberg har misbilliget og følt Indignation
over Storthingets Oplosning. — og det kan aldrig falde
mig ind at dadle ham herfor. Men jeg protesterer
mod den barokke Paastand, at han maatte have
vist sig „krybende og feig", dersom han ikke havde
udtalt sin uvillige Stemning i Kirken. Hertil havde
han intet andet Kald end det, han selv kan have givet
sig ved at vænne sine Tilhorere til et politisk Uvæsen
i Guds Hus. Men han kan ikke være „for gammel"
til alvorligt at overveie, hvorvidt dette virkelig er
passende, og til i al Oprigtighed at ophore dermed,
om han saaledes skulde finde det bedre. Der gives
en Feighed og et Kryberi for Mængden, — og Hr.
Hesselberg bor for sin egen Hæderligheds Skyld
være varsom, hvis den skulde falde paa at gjøre
„Akersbakken" til sin Trone.
Man kan imidlertid tænke sig Hr. Hesselberg
ganske angerløs under en anden, mere kristelig
Behandling af dette Dagens Anliggende. Lad det
være saa, at han i sit Hjerte følte Uvilje, og ikke
kunde täle imod sin Overbevisning. Men som en
kristelig, tænkende Præst maatte han kunne vinde
ud over dette Punkt til en kjerlig og fredelig
Betragtning, og fremfor Alt til den Erkjendelse, at
denne Mængdens let vakte Mistanke, der i Magt-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
