Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Ora en politisk Prædiken. 88
II.
(Januar 1837).
Hvor længe skal det vare, inden vor Presse har
frigjort sig fra denne Tvang, som en blind Parti-Aand
har paaført den?
Der behoves ingen Indstiftelse med Pressens
Friheder og Hellighed, til at stille Tankens Ytringer
for bornerede Laugs-Koterier, og ballottere over dem
med sorte og hvide Kugler. Pressen har faaet sin
Magt, just for at afhjelpe denne Elendighed, — for at
den aandelige Virksomheds Produkter skulle kunne
gjelde og dommes efter deres egen Gehalt, og sikres
mod en forældet Stempel-Akts Anmasselser.
Skal det i vor frie Ståt kunne lykkes Misbrug
og Vildfarelser at kaste sig ind under en yndet
Signatur, for derved at skaffe sig ikke biot Straffrihed,
men endog Forherligelse? Og skal det, paa den anden
Side, blive den frimodige Menings-Ytrings Skjebne
at fordommes, fordi den kommer i en tilfældig og
utilregnelig Berorelse med odiøse Gjenstande?
Det er i al sin Sorgelighed latterligt, at høre
Folkets Ledere udbrede sig over deres Frihedssincl
og Patriotisme i samme øieblik som de befordre
det fordærveligste Despoti. Der gives i det offentlige
Liv ingen bitrere Ironi, end naar Oplysningens viede
Stridsmænd hente sine Vaaben fra Barbariets
Rustkammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>