Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Ora en politisk Prædiken. 104
III.
(Marts 1837).
Hr. Hesselberg kan ikke bekvemme sig til at
erkjende, at han har feilet, og derved ser jeg mig
skuffet i en smuk Forhaabning. Jeg vilde give ham
Anledning til at dække Nederlaget efter sit
polemiske Misgreb med en Seir over sig selv, og til
denne vistnok smertelige Overvindelse tiltroede jeg
ham den moralske Myndighed, som det kristelige
Sindelag giver. Jeg vilde have bøiet mig for ham i
hans Ydmyghed og tilraabt ham: Du er dog en
ægte, stærk Præst, — Du har fattet den vise
Salomos Mening, da han lod Leviternes Renselses-Kar
i Templet smykke med en Krands af de bitre
Kolokvinter.
Men han vil endelig have Ret, — og saa slet er
hans Sag og hans Forsvar, at han vedbliver, uden
at vide det, stykkevis at bekræfte mine Anker.
Ogsaa hans sidste Apologi, i Morgenbladet Nr. 44,
synes kun at være skreven for den Del af Publikum,
der ei kjender Den Constitutionelle, og saaledes ei
har læst mine Artikler. Hans Tankestrøm flyder
her som i et magisk Blæk, der udsletter sig selv
paa Papiret. Den er en blaa Dunst, der foreblæses
de Umyndige.
Der er i denne hans „aabne og ærlige
Erklæring" en saa fuldstændig Blottelse, at man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
