Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora en politisk Prædiken.
109
skulle oplive hinanden til disse rørende Dyder
(Kjer-lighed til Frihed og Fædreland); visselig,
Prædikestolen vanhelliges ikke ved at fremstille dem der".
Men til hvem er det, disse Alvors-Ord skulle udgaa?
Hvo har nogensinde stillet denne Sats i Tvivl? Alt,
hvad jeg har skrevet i denne Sag, viser, at jeg
indrømmer den. Disse Tendentser ere hævede over al
politisk Beregning og Menings-Strid, fordi de lobe
som Grundtraade gjennem det hele
Menneske-Samfunds Digten og Tragten. Ak, Frihed, Fædreland!
„Ved Glassenes Samklang" ere I dog endnu
omgivne af et Slags Begeistring, I danne dog der
Skummet paa en overstrømmende Hjertebølge. Men
der er en Klasse, som med en Mine af Ko og
Værdighed vanhelliger Eder. Det er de aandelige
Drøvtyggere, der, naar det skal være, bruge Eder som
Hø og Hakkelse.
„Min Prædiken", vedbliver Hr. H., „som min
„Modstander saa haardt har anklaget, kan ikke
retfærdigt bedømmes uden Hensyn til den Tid, da den
blev holdt, til Stemningen hos den Del af
Menigheden, jeg kjendte, og den grundede eller ugrundede
Frygt, som Dagens Begivenheder vakte for
Fremtiden", o. s. v. Ogsaa her lader Hr. Pastoren
mine Bemærkninger upaaagtede. Det er virkelig,
som om jeg ingensteds havde berørt Sagen, som om
det nu var Tid at give mig Antydninger og Vink
om de Punkter, jeg skulde behandle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
