Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora en politisk Prædiken.
111
Det mærkeligste Sted i Hr. Hesselbergs Forsvar
er uden Tvivl der, hvor han fortæller, at han i sit
første Stykke har skrevet ..let og spøgende". Han
anfører ordentlig en Sætning, der „klart udtrykker
den Munterhed, hvormed han betragter Striden". —
Hvor overraskende er dog ikke dette! Hr. H. var
alvorlig i Kirken, saa alvorlig som en Torqvemada
eller en Knipperdolling, og efter Alt, hvad der i denne
Sag er afhandlet, maa jo hans Foredrag virkelig
have været alvorlig ment. Men naar man nu med
al mulig Alvorlighed kalder ham til Regnskab for
denne Gjerning, da bliver han pludselig ..let og
spøgende", han kommer i en „munter Stemning",
han bliver ironisk, — ikke paa nogen kaustisk Maade,
men biot saaledes som naar man ret slaar Gjekken
los, — og dette sker, saa at sige, i fuldt Præste-Ornat.
Her var nemlig just Tale om en Misbrug af Guds
Ord i at løse og binde, hvor Præsten kun ledes af
sine egne indskrænkede Synsmaader, og h^r billiger
Hr. Pastoren, for Spøg, en Fremfærd, som han nu,
for „fuldt Alvor", maa betegne som „lidet ønskelig
øg almen-opbyggelig."
Jeg er ikke meget oplagt til at spøge over
dette Skjemt af Hr. Hesselberg. En Mand, der ei gjør
bedre Rede for sig i en Sag, der maa og skal være
ham vigtig, burde dog i det Ringeste fole, at det ikke
anstaar at harcellere. En skadefro og ubeføiet Dadel
kan tilbagevises med en trætiende Spot; men et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
