Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora en politisk Prædiken.
115
Udvikling, langt fra at staa i Strid med den, meget
mere maa følge den og omsvæve den tjenende, som
Englene fordum Kristus. De forfinede øren (thi
Hr. H. mener dog ikke de sløve eller overforfinede,
om hvilke her ei kan være Tale) fordre da med
fuld Ret, at Præsten skal søge at tilegne sig Talens
høieste Uddannelse, og lade den tjene i Templet.
Bibelens ædle Kraft er her et primum movens, en
natura naturans, der gyder Saft og Farve i den
geistlige Veltalenheds Frembringelser; men disse
maa dog bevæge sig frie og hjemlige i den Dag,
som de skulle kvæge og forskjønne.
De moraliserende Prædikanters undergaaede
Skole indførte i Kirken et rhetorisk Floskelkram,
der maaske har staaet Hr. H. for -Øie. Men mine
Ytringer have ikke kunnet lede ham ind paa denne
Forestilling. Jeg tror ikke, at der for Præsten
gives nogen væsentlig Forskjel imellem et dannet og
et simpelt Auditorium; den Sag, han forkynder, skal
forene begge disse Klasser i een Følelse, og det er
hans Studium, at finde et Sprog, der træffer dette
Maal. Men det parænetiske Element ligger, selv
for den Enfoldige, ikke deri, at Tankens Form er
skjødesløs og afstumpet i hverdagslige og brede
Udtryk. Om Hr. Hesselberg „ikke lader sig rokke"
i sine homiletiske Anskuelser, og dog vedbliver at
have ..mange Tilhørere", da er det, for at bruge
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
