Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 Ora norske Presse-Anliggender.
dets Udvikling. Frihedens Aand maa indblæses i
Materialet; ellers falder det dødt, eller dog i en lam
Tilstand, over i Frembringelsen, og stivner den, og
søndrer den, — og dermed er dens Frihed ophævet.
Det er selsomt, at Nogen i sit Verk kan
protestere mod Aands-Tvang, og dog sætte sin Frigjørelse
deri, at han lader det, han anser som hemmende,
vedblive at udøve sin Magt. Udygtigheden skuffer
sig selv med et Skin af Overlegenhed; men i denne
Illusion ligger der dog en komisk Frygt, idet den
stærkladende Aand i Grunden ræddes for at blive
borte og til Intet, medens den fordj’ber sig i det
Stofartede. Det ægte Ingenium kan frit gjøre dette,
fordi en opløsende og lutrende Evne udgjør dets
Væsen. Det anser ikke sin Virken endt, førend
Materien er helt beaandet og Et med Ideen, som
Rose og Duft. Da först er Friheden evident, fordi
dens Stræben har gjennemløbet alle Stadier og
endelig ophævet sin Modsætning, saaledes at denne
ingensteds længere er kjendelig.
Den sande Genius er en Bi med honningtunge
Vinger; men den falske Genialitet ligner en Ravn,
der ser sig glad paa Glimmersten og Glas og Erts,
og slæber disse Klumper til Reden, som de uden
nogen Hensigt udfylde og betynge.
Et af de mærkeligste Tegn paa denne pralende
Aands-Umodenhed er dens Ringeagt for Sprogmidlet,
dens Udygtighed til at erkjende, hvor nøie dettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
