Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Ora norske Presse-Anliggender.
nationale Hensyn, da havde man uden Tvivl truffet
det Rette.
Men om man ogsaa af og til skulde slaa ind
paa denne Vei, er det dog ingenlunde dette
Omdomme, der karakteriserer vore Radikale. De
forlange, hvor det for Resten i andre Henseender er
dem beleiligt, at Nationaliteten skal lægges til den
oprindelige Dom, og efter Omstændighederne kunne
hæve den til en fuldkommen Anerkjendelse. Det, der
endnu ei er brugeligt, — og selv det, der paa Grund
af indre Goldhed ingensinde kan blive det, — skal
saaledes, i Kraft af et laant, her uvedkommende
Hensyn, gjelde som fuldendt, og til Trods for alle, ellers
afgjørende Betingelser opfattes og nydes som saadant.
Dette unaturlige Forhold vilde ikke kunne finde
Sted, naar man ei betragtede Nationalfølelsen som
noget Ubetinget. Man forudsætter, at den til enhver
Tid skal kunne beherske og gjennemfarve
hvilkensom-helst Række af Fornemmelser og Forestillinger. Men
paa denne Maade berøver man den netop Karakter
og Indhold. Man fører den ikke ud over den
dunkle Pietet til Selvbevidsthedens frie Virksomhed,
og man tør det heller ikke, fordi den just paa dette
Trin maatte protestere mod en stor Del af det, man
vil give den at udrette. Men uden denne Udvikling
kan den heller ikke nogensteds værge sig og bestaa,
hvor den skal virke samtidigt med modne
Forestillinger, og lede dem. Skal den desuagtet fremkaldes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
