Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179 Ora norske Presse-Anliggender.
Man skulde neppe tro, at det kunde have
undret Nogen, at et ungdommeligt Sind, der
begyndte at blive sig sin Aands-Retning bevidst, og
overalt søgte Gjenstande, hvorpaa det kunde afspeile
den og øve den, maatte modtage et levende Indtryk
af alt det, der i nogen usædvanlig Grad tiltalte eller
frastødte det. Men der behøvedes intet Andet end
denne Tilstand, for at knytte min høieste
Opmærksomhed til Henrik Wergelands literære Bedrift.
Jeg tog dette Fænomen alvorligere end nogen
af mine Jevnlige. Fra Skolen havde en Lærer,
som jeg elskede, medgivet mig en skærpet Sands
for Digtekunstens Kydskhed og Renhed, og jeg
betragtede nu Wergelands Stræben ikke biot som
noget Grundfalskt, men som en for Udviklingen af
vort hele aandelige Liv fordærvelig Udvext.
Det var mig vistnok dengang ikke ganske
klart, hvorledes den umodne Opfatning af et
Aands-verks Frihed her biot dannede en Udgrening af den
samme abstrakte Tomhed, hvorunder man ogsaa
tænkte sig dette Begrebs borgerlige Anvendelse.
Jeg kunde saaledes ikke rigtig forudse, til hvilken
mærkelig Grad begge disse Irringer vilde komme
til at understøtte hinanden. Men jeg havde megen
Anledning til at iagttage, hvilket Tanke - Virvar
Wergeland udbredte i en større Kreds; thi han
skrev hele Bøger, — og allerede dette var et Særsyn,
der indgød Mange en uvilkaarlig Respekt.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
