Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Ora norske Presse-Anliggender.
sonligheden for Resten ingensteds træder frem med
sine egne smaalige Anliggender.
Men hvad forlanger man af et Aandsverk?
Vi ringeagte det , naar det ikke behersker os og
tvinger os til en levende Opmærksomhed. Og dog
udsøger man sig Tilfælde, hvori man ikke vil taale
dette Herredomme, uagtet man erkj ender, at det er
en nødvendig Ytring af Verkets Selvstændighed og
Modenhed. Man falder hyppigst i denne Modsigelse,
hvor Forfatteren tager sit Stof lige ud af sine Læseres
Kreds, og derved drager dem ligesom ind i selve
Behandlingen. Og dog er netop her den Myndighed,
man stødes ved, af dobbelt Værdi, fordi den hele
Virkning ligger i en strengere Opfatning og en skarpere
Betegning. Er nu Verket desuden af satirisk Art,
vil man vække og ramme derved, — da er det
vanskeligt at sige, hvorledes man skulde kunne gjøre dette
uden i Kraft af en Aand, der erklærer sig over
Gjenstandene og deres Misligheder. Men her kan
ogsaa Forfatteren med en forøget Ret fordre, at man
ikke sætter hans Personlighed i Stedet for hans Verk,
naar det kun er at se, at hans Egenvilje og hans
egne Interesser ikke udtale sig deri. Han kan fordre
det, fordi den hele Betydning af hans Stræben er
given derved, at han betragter sig selv som Tjener
under en høiere Erkjendelse, som han vil gjøre
almindelig. Og det er meget klart, at denne Syns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
