Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Ora norske Presse-Anliggender.
bløde Lænestole og lade Nuet glide over dem som
en lun Middags-Ro, hvad enten de granskede eller
drømte; de kjendte intet høiere Maal for deres
Verk end det, at blive forstaaet og agtet og nyttet
af Eftertiden. Naar man vilde betegne en ret meget
hæderlig og ophøiet Stræben, da sagde man gjerne:
Det er ikke for Samtiden, det er et Depositum for
Efterkommerne, — og Samtiden satte en Ære i at
frede om denne stille Rugen, uden altfor nøie at
undersøge, om der ogsaa var Liv i Æggene, eller
om det biot var Kridt stykker, der fyldte Reden.
Fremtidens Billeder dannede sig mere efter Formler
end efter levende Former. Det var Abstraktionernes
Kanaan, der skulde aabenbare sig; og fordi det
Bestaaende ikke kunde svare til denne Udsigt, blev
det et Visdoms-Tegn at ringeagte sin Tid, skjønt
man lige fuldt kunde være blind for dens virkelige
og let rokkede Daarligheder.
Der var et eget Udtryk af Bonhommi i denne
Digten og Tragten. De Mænd, paa hvem Mængdens
-Øie med nogen Tillid var henvendt, vidste om
hinanden, at de vilde det Gode, — og naar de stredes,
kunde Kampen let arte sig mildere, fordi den førtes
fjernt fra deres Arner.
Nu er det anderledes. Tiden griber med sine
Tusinder af rastløse Arme ind i den Enkeltes
Virksomhed, og fordrer hvad der er færdigt, og vil ikke
vente, og fører det ud i den store Bevægelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
