Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Om norske Presse-Anliggender.
f
alt hengydt Atmosfære, forstaar Geniet alligevel at
konstruere sig en selvstændig Verden af det Givne.
Man træffer i Kunst-Historien geniale
Manierister, hvis Verker ere Udtryk for en eneste stor
Grund-Vildfarelse i Idealets Opfatning, men tillige
Prover paa Mesterskabets fuldkomne Ligevegt og
Sikkerhed indenfor den engang afstukne Kreds. Man
kan, ved at hensætte sig paa Kunstnerens
Standpunkt, modtage en rolig Nydelse af disse Billeder,
fordi de i og for sig ere hele og aandende i deres
eget Liv. Saadanne Artister hede ikke Fuskere,
man kalder dem endog Mestere. Men Henrik
Wergelands Genialitet har hverken kunnet bortkaste
Vildfarelsen eller danne nogensomhelst
sammenhængende Skabning af de valgte Elementer, — og derfor
siger jeg. at denne Digter-Aand har en væsentlig
Brist, og at denne Digter er en Fusker.
Der har endnu Ingen indladt sig paa at gaa i
Detail med Wergelands rent tekniske Mangler, og
det fordi hans Uklarhed og Udygtighed rober sig
med fuld Evidents længe forend man er kommen til
dette Ydre. Det er just hvad Anonymen kalder .,en
indre Form", der mangler ham, — og man kunde
til hans Forsvar ikke have valgt et uheldigere
Udtryk. Han ser og horer, og de poetiske Kimer og
Glimt gjennemfare ham, men synke ikke ned i nogen
Frugtbund, der kan sammensmelte og nære og modne
dem. Der er en forvirret Hjerneleg bag hans Øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
