Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’252
Om rfbrske Presse-Anliggender. •252
Overmagt og Uforanderlighed. Det er at gaa ud
fra en vis inertien i Folkelivet, der dog er den
bedrøveligste af alle Forfatninger. Et Klippe-Folk er
derfor ingen Klippe-Blok, og en tynd
Befolkning-skal dog være noget ganske Andet end de aabne
Rækker af nedrammede Støre, der biot ere til at
vise Vei over Moer og Snefjelde. Dog, — man vil
vente; man siger: .,det giver sig nok". Men det
giver sig aldrig, naar Alle og Enhver gjøre sig
tilgode i dette Yente-Embede. „Vov at være
forstandig. Den, der rigtig begynder, er allerede
halvfærdig. Forsøg det engang. Naar man opsætter at
vælge det Rette, da ligner man den taabelige Bonde
i Fabelen, der staar og venter paa, at Elven skal
udtømme sig; men den laber og løber, og vil
vedblive dermed i al Evighed".
Det heder, at vi forurolige Nationen med disse
Feider, •— og mangen Læser siger maaske, at
jeg-nu burde have udtalt i denne Materie. Men
jeg-har en Erfaring, der har gjort mig utryg. Det har
nemlig oftere vist sig, at en slet Retning i vor
Journalistik, som man ansaa for afbrudt eller ganske
hævet, pludselig har ytret sig paany og i sin fulde
Kraft, som om Intet imidlertid var gjort for at
ændre den. Saaledes var Striden for „Campbellerne"
en Ansamling af alle de Raaheder og Gemenheder,
der nogensinde har besmittet vor Presse, til
Forbauselse og Advarsel tor dem, der troede Freden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
