Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Kristianias Vinter- og Sommer-Dvale.
Kødder. Ved denne Tid synes dog Naturen at
fortryde sine halve Forholdsregler; den sætter sig nu i
en heftig Gjæring, og inden fjorten Dage er
Sommeren færdig. — En bergensk Vaar er regnsvanger;
men den har Marts-Violer, lysegrønne Marker,
duftende Birke, tidlig Fuglesang og klare Kilder.
Ved Sommerens Udbrud foregaar der et
pludseligt Changement med Hovedstadens Økonomier; man
flytter ud, og rusticerer sig for Alvor. Enhver
Fremmed, der betragter Byens Beliggenhed, maa
finde denne almindelige Tendents besynderlig; thi
Byen er selv at betragte som en stor Villa,
omgiven af alle Betingelser for et sommerligt Liv.
Men hvad der giver Kristiania et saa kummerligt
Vinter-Fysionomi, berøver ogsaa Byen al Karakter
om Sommeren, — det er den iøinefaldende Mangel
paa Samliv, social Sammennyden.
Vinteren er, efter sin Natur, den egentlige
Udviklingstid for det selskabelige Element. Man er
beleiret, og kan biot ved indre Sammenhold give de
sparsommere Glæder en Fylde, der opveier den ydre
Tvang og skarpe Begrændsning. Den døde Natur
henviser til det Ideelle; de aandige, oplivende
Indtryk, som de blidere Aarstider, under mangehaande
vexlende Skikkelser, umiddelbart vække, skulle her
reproduceres i en snever, selvskabt Verden og af
menneskelige Organer. Saaledes bliver Kunsten et
kraftigt Foreningsmiddel mellem dannede Individer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
