Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianias Vinter- og Soinmer-Dvale.
313
forudsætte den samme Taalmodiglied og
Udholdenhed hos Tilhorerne som hos den Udøvende; hine
ledes da, af den samme Stræben, til at affektere en
Beundring, der ofte modsiges af deres afspændte
Miner og matte Holdning. Alt dette forudsætter en
vis Grad af Anstrengelse. Den sunde Oprømthed, der
fra et udviklet og sikkert Samfunds-Liv strømmer
over i Individet, er et Fænomen, som vi vilde have
vanskeligt ved at vurdere.
Vi ere endnu fangne i nogle Begler og Rubriker
for den selskabelige Konduite og gode Tone. Deraf
kommer det, at enkelte Individer med en stærk
social Tendents og en let vakt Munterhed give dobbelt
Anstod ved deres obligate Fremtræden.
Selv i de Sammenkomster, der ligefrem ere
bestemte til en livligere selskabelig Nydelse, selv i
Dandsesalen mode vi den samme Spænding. Man
finder taktmæssig Bevægelse eller døde Pauser. Men
man savner den friere Tilnærmelse og det
almindelige Udtryk af Glæde. Denne mimiske Blomst paa
Dandsen, der viser Hjertelaget, om end Fødderne
for et Øieblik ere i Hvile, har endnu ei turdet
udvikle sig. Hvor man træfter en stærkere Livlighed,
der ytrer denne sig i en forceret Bestræbelse efter
ret at udtømme Glæden; men Nydelsen forsvinder,
thi den vil her kjøbes ved Leg og ei ved Arbeide.
Damerne sætte hyppigt Roser og Liljer i Haaret;
men det Traurige ved denne Ironi er ioinefaldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
