Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianias Vinter- og Soinmer-Dvale. 317
man maaske endog adskille Fartoiets Røg-Kolonne
langt ude fra en almindelig Braate-Brand. Her seer
man Pipervigen eller en af de andre Forstadsdynger
over Hovedet, og tæller med blotte øine alle de
nøgne Holme ’i Indløbet. Hvor behageligt at kunne
vise Byfolk, der komme paa Besøg, alle disse
Herligheder! Man trasker i Solheden om paa
Høi-derne; men ethvert Lem af Familien har sit
Ynd-lingspunkt, — og nu maa man befare dem alle.
Fornøielsen er her mere konventionel end virkelig.
De store Udsigter tabe deres Kraft ved den idelige
Beskuelse, og blive pinlige, hvor de nærmeste
Omgivelser ere arme eller trivielle. Den daglige Omgang
fordrer en fortrolig, interessant Tilnærmelse i
Naturen som i Livet. Vil man hengive sig til stærke,
opløftende Indtryk, da søger man helst Enrum eller
faa, ligestemte Gemytter, — den massive Opfordring til
nu at føie, nu at beundre, dræber det Hele. Man
valfarter da til de smukke Høider, naar den
stigende eller svindende Dag kaster en tryllende
Belysning over de underliggende Egne. Tonen er her
det Høieste ved Nydelsen, — thi dette Aandige i
Landskabeter netop svarende til det, vi kalde
Stemning i Menneskets Indre; disse tiltrække hinanden,
og den menneskelige Følelse finder sig forklaret ved
sit Symbol i Naturen. Her virker det Totale; kun
den Aandløse dvæler ved Smaatingene. Men
Indvaanere af Kristiania behøve intet dagligt Udkik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
