Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristianias Vinter- og Soinmer-Dvale.
319
Blik bliver fortroligt in ed Naturens
hemmeliglieds-fulde Liv.
Mennesket har engang levet i nøie Forbund med
Alskabningen, og hort dens Pulsslag banke. Denne
Tilstand er forbi. Men Kunstneren bærer endnu
Anelsen om det Tabte i sit Indre, og denne Anelse
klarnes mere og mere under lians Udvikling. Hans
Blik paa Formerne er stedse fysionomisk, — gjennem
Billedet beskuer han den iboende Genius, og derfor
kan han sige os, hvad vi skulle soge i Naturen, og
hvorledes vi skulle soge det. Det har en egen
Betydning for det dannede Menneske, at hans Aar
begynder i den haarde Vinter, medens Naturen ligger
forstenet. Kunsten skal da, ligesom i den dunkle
Forgaard, vække hans Sands, og forberede ham til
de underfulde Mysterier, der siden oprulle sig for
lians Blik i selve Helligdommen.
Man har gjort Nutiden mange Bebreidelser
baade for Overspændthed og Sløvhed. Men de Fleste
ville dog indrømme, at netop vor Tid har gjort et
stort Fremskridt deri, at den sætter Naturen over
Skolen. Derfor har Landskabsmaleriet nu faaet en
Selvstændighed og en kunstnerisk Betydning, som man
for ikke længe siden ganske vilde frakjende det, idet
man ubetinget støttede sig til Grækernes Autoritet.
Man ser nu i Natur-Scenerne en hoiere Symbolik, en
uendelig Fylde af Poesi, hvori Menneskets dybeste
Anelse og Følelse afspeiler sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
