Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Norske Kunst-Forliolde.
Gustav Vasa tiltaler Almuen i Mora Kirke. Han
staar paa et forlioiet Sten-Trin under Prædikestolen.
I hans Holdning og Blik er Momentets Vælde godt
udtrykt. Tanken i lians Sjel gjennomfarer hans
ranke, opreiste Figur, og nagler den ligesom til
Gulvet. Hans lioire Arm holder Sværdet sænket,
den venstre er hævet og vidt udstrakt. Hans Øine
stirre udad, uden noget bestemt Maal. Deri ligger
Billedet af et Nu, som brænder hen i Lyn og
indgiver Anelsen om en stor Fremtid, der glimter op
i Lynet. Hans rodlige Haar er strøget tilbage fra
Panden. Over Pandsret har han en aaben, brunlig
Heise vams, og derover en sid violet Herrekappe, der
er ganske tilbageslaaet. Fra Hoften til Taaspidsen
er hans Klædning skaaren hel af gult Læder, der
slutter tæt til Kroppen, og dette Parti af Figuren
er særdeles fint og sikkert tegnet. Kunstneren har
i enkelte Stykker af Gustavs Dragt, skjønt neppe
ganske heldigt eller betegnende, rillet vise hans
Forklædning. Men denne Egenhed har heller ikke
megen Betydning, hvor man, som her, i selve
Momentet og Scenen har opgivet den strenge historiske
Sandhed. Gustav Vasas Hoved skal have
Portræt-Lighed, og derved har Fremstillingen vistnok faaet
et Anstrøg af Individualitet, fordi Enhver ser, at
disse Lineamenter ei kunne være tillagte
Hovedfiguren efter frit Valg. Men det er dog tvivlsomt,
om denne enkelte Nøiagtighed er fordelagtig for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
