Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gustav Yasa blandt Dalekarlene.
oål
sit Kogger med, og en blaakoftet Bonde, der har
grebet sin Tollekniv med den ene Haand og knuger
den anden mod Brystet, ere særdeles kraftigt malte.
Den Sidstes Underkrop er dog neppe vei tegnet, og
denne Figur synes at være tagen hel efter en levende
Model. Blandt disse forreste Grupper dvæler Øiet
med særdeles Velbehag paa et ungdommeligt blondt
Hoved; thi dets Udtryk er ligesaa rent som dets
Fiirve er frisk og livlig.
Det er et heldigt Arrangement, at Øiet har et
frit Interval over Kirkegulvet til Stykkets Hovedfigur,
som en mindre tænksom Kunstner allerhelst vilde
have placeret i Forgrunden. Men denne Del af
Maleriet har i det Hele en aaben og let Anordning.
Til Hoire ere her tre Figurer anbragte: en Chordreng,
en Præst med den tildækkede Kalk, og en Munk.
Denne staar ganske i det Halvdunkle, — hans Ansigt
røber biot en stupid Apathi. Men Præstens
Fysio-nomi er meget betegnende; han foler godt
Betydningen af Gustavs Vovestykke. Medens han vender
sig. for at gaa, ser han op mod den Talende med
en Mine, der synes at svæve mellem Vrede og
Beundring. Hans Huved danner en ypperlig
Modsætning til de forsamlede Bønder. Denne Præst er
et Emne til en Erkebisp; i hans Træk kan man paa
een Gang spore Standens Hovmod og forfinede Liv
og subtile Studier. Den lille Dreng ved Præstens
Side vender Blikket fra Beskueren, og iagttager denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
