Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
Norske Kunst-Forliolde.
anden Side appellere til den endnu friske Erindring,
naar man vover den Dom, at der tillige var en
Masse Ubetydeligheder, der selv for det
Kunstner-Liv, som nu er udløbet, biot kan have havt et ringe
Værd.
Det er bekjendt, at Fearnley gjorde mange
Kunstvandringer. En Landskabsmaler som han,
der hyppigt arbeider ude i Naturen, optager paa sin
Vei Meget og Mangt, der egentlig kan være ham
ligegyldigt. Ofte maa han henkaste et Noget, der kun
indeholder en Del sammenstillede Lokalfarver, fordi
et Uveir eller en anden Hindring er over ham. Ofte
er han paa et Sted, der intet Ordentligt byder.
Alligevel tager han hvad der er, for at have
Beskjeftigelse. Men han tænker naturligvis ikke paa, at disse
Sager skulle offentlig udstilles og gjøres i Penge.
Der fandtes mellem Fearnleys Blade italienske
Smaating. der lignede en Fremmeds første Forsøg paa at
orientere sig i nye Kredse. En stærkfarvet Søflade,
der synes angiven for at prøve, mod hvad Slags
Luft-Tone et saadant sydligt Blaadyb taaler at sættes, er
saaledes i Grunden hverken en Skitse eller en Studie;
det er biot et forsvindende Punkt i en
Landskabsmalers Tankerække. Hvilken Forestilling skulde man
i det Hele gjøre sig og fastholde ved mangt et raat
og grelt henmalet Croquis? Dersom Kunstneren
havde været tilstede, vilde han maaske have oplyst,
at det var fremkommet, for at prove Hensigtsmæssig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
