- Project Runeberg -  Samlede Skrifter af J. S. Welhaven / Andet Bind /
360

(1867-1868) Author: J. S. Welhaven
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

Norske Kunst-Forliolde.

Man har gjort ham Tilbud, og givet ham Bestillinger,
og afkjøbt ham Malerier. Hr. Tidemand har maattet
føie sig vederkvæget og lykkelig i sit Fædreland.
Hans Michelsen vendte ogsaa engang tilbage fra sin
Udlændighed. Han kom hjem som Thorvaldsens
Discipel, med hæderligt Lærebrev fra sin Mester.
Men Ingen kjendte ham, og Ingen nævnte ham.
Man havde Intet, aldeles Intet at byde ham. Han
kunde ei engang opnaa en Lærers Post ved den
samme Kunst-Anstalt, der har optaget Hr. Tidemand
som Medlem, — og han maatte vandre ud igjen,
stille og ukjendt, som han var kommen. Men nu,
nu er Lykkens Tid oprunden for Hans Michelsen:
Man vil give ham Arbeide, ■—• og lønne ham med
Overskudet af Hr. Tidemands Fortjeneste!

De Mænd, der have udstedt Subskriptionen for
det historiske Maleri, have ogsaa „med Begjerlighed
grebet" det Haab om disse Foretagenders heldige
Forbindelse, som Morgenbladet saa smukt har
indledet, — og de have slaaet Hr. Tidemand og Hans
Michelsen og Universitetet og den plastiske Kunst
sammen til een Samdrægtighed. Og som de rette
Indstiftere af den kommende Opreisning for
Billedhuggeren have de tilsagt ham det bevidste
Overskud. Og til Slutning have de behageligen udjevnet
Planen til „en mere udstrakt Opmuntring af den
skjønne Kunst i Fædrelandet."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:05:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jswsaml/2/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free