Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Erindring.
Da blev min Fader stille,
og tog mig paa sit Skjød:
„O, tak din Gud, Du Lille,
din Fader er ei død!"
Da sank en angstfuld Tanke
i Barnets klare Sind;
da trilled Taarer blanke
ned paa den røde Kind.
Da græd jeg fromt og længe,
gjemt i min Faders Favn;
bad for de arme Drenge,
og delte deres Savn.
Nu er jeg langt fra Haven, —
nu har den tabt sit Lov, —
og ak, saa langt fra Graven,
der tog min Faders Stov.
Saa sad jeg taus i Krogen
min Vinteraften hen,
og læste vei i Bogen, —
men Taarer faldt paa den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
