Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maaneskin.
de blide Alfers Vingeslag
formildede mit Hjertenag,
og fjerned Sorgens Pile.
Jeg saa, hvor Graneskovens Fe,
der bærer Nordens Savn og Ve,
til Slutning maatte smile.
Det rode Skjær om Vestens Kyst
med Skyers Englevinger,
det minder om min korte Lyst.
der bævende og om og tyst
sin Afskeds-Hilsen bringer.
Men Natten bliver dog ei mørk;
thi over Fjeldets steile ørk
sig Sølvermaanen svinger.
Og i det blide Maaneskin
staa min Erindrings Lunde;
der vandrer jeg med lettet Sind,
mens Duggen falder fra min Kind
paa blomsterrige Grunde.
Jeg ved en Rost, som hvisker der
„Din dybe Vemod vilde her
ei slumre, om den kunde.’-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
