Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sympathier.
51
Der vandrer en Ridder alene
i Parkens dunkle Gang,
mens Regnen drypper fra Grene,
og Fuglen nynner sin Sang.
Han lader sin Harpe zitre,
hans Yise er sorrigfuld;
hans Taarer falde saa bitre
paa Strengenes klare Guld.
Til Borgens Hoielofts-Stue
hensvæver hans Tone mat;
der sysler den strenge Frue
med Datterens Brudeskat.
„Min Datter, Du lade din Terne
ende sin Nattesang;
jeg horer kun lidet gjerne
saa drovelig Harpeklang."
„Min Moder, derude sukker
den svævende Nattevind,
og Fuglen floiter og klukker
sit Kvad af et traurigt Sind.
„Og Stemmen, der klager saa saare, —
den er ingen Ternes Rost;
og derfor triller min Taare,
og derfor skjelver mit Bryst."
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
