Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maria.
77
Jeg er i clet lyse Kammer,
hvor Aftensolen skinner
paa Rosernes rige Flor;
de flygtige Purpurflammer
farve Marias Kinder,
hvor ellers kun Liljen gror.
Men Viggo, min lille Kæmpe,
har sluppet Chasseur, sin Fange,
og kaster sig til mit Bryst;
han kan ei sin Hulken dæmpe,
han beder mig tusind Gange
at blive hos ham i Host.
Maria gaar til Pianet
og rorer de klare Strenge,
og rober sin Angst for dem;
hun rober, hvad jeg har anet
og baaret i Hjertet længe
og drømt i mit stille Hjem.
Og Blomsterne ser jeg nikke,
jeg horer Pendulen stamme:
„Farvel!" fra sit dunkle Skjul;
med selsomme Afskedsblikke
ser ned fra den gyldne Ramme
Provstindens Portræt af Juel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
