Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Tilbageblik.
81
Ak, Ideal .... Husk, da Du hæved Sløret
den første Gang for denne Tankens Brud,
og Tidens Røster livisked Dig i øret,
at hun var falmet, saa enfoldig ud!
Du trodsed og Du vaklede, som Roret,
og saa i Livet Taager kun og Slud,
og fik den tunge Mening i dit Ho’de,
at Du stod ene paa den vide Klode.
0 bitre Sorg! Du er en kraftig Amme
til hver en mandig, hver en skjøn Bedrift;
der er en Lægedom, en Livsens Flamme
1 Skuffelsernes tidligt nydte Gift.
For hvert Fantom, der brister i sin Ramme,
har -Øiet aabnet sig en større Rift,
hvori det skuer, som bag spredte Taager,
den rene Dag, der over Mulmet vaager.
Den unge Stræben, der med glade Taarer
gi’r en Fortegning Idealets Krands,
den dunkle Higen i de hede Aarer,
er dog den samme underbare Sands,
som Himlen engang til sit Vidne kaarer
i Harpers Vellyd og i Farvers Glands.
Da har den gjennembrudt sin sidste Hindring,
og Skuffelsen staar fjern som en Erindring.
J. Welhavens Skrifter. III. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
