Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sommerdrem.
91
Men ak, naar den Solen moder,
da zitrer, da vaander den sig;
vor Pragt, der blinker og gløder,
ligner et angstfuldt Skrig.
O, kunde vor Higen sprænge
de vældige Straalers Aag,
der vil vore Sukke trænge
igjen under Jordens Laag!
O, kunde vort Oie tindre,
naar Stjernerne glide frem, —
o, kunde vi dog vort Indre
aabne for alle dem!
De hviske, naar Alt er stille,
over den blomstrende Dal:
„Din Sol er din Længsels Kilde,
og Kilden til al din Kval".
Vor Taare svulmer og skjelver,
vi ane kun Stjernens Glands;
men Natten sig dunkel hvælver
over vor lukkede Sands.
I Dage, der glimte fjerne,
fra Oldtidens Straalebrud,
fløi fra en glandsfuld Stjerne
til Skovenes Dyb en Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
