Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodsen.
109
Da sukker han atter, og sætter sig mat, —
cla har han sin gamle Dyst, —•
og knuger den smykkede Søndags-Hat,
og siger med dæmpet Røst:
„Min Brud har siddet i mange Aar
og grædt ved den vilde Strand,
fordi hun ei af sit gule Haar
kan vride det salte Vand.
„Om Morgenen kommer den sorte Stær
til Stranden fra Kirkens Tag,
og siger, at Klokkerne ringe der
og melde vor Bryllupsdag.
„Om Aftenen kommer fra Bølgen blaa
de hæslige Maagers Flok,
og skriger og piber: Du kan ei gaa
til Kirken med dryppende Lok.
„Jeg lytter paa Stranden til Maagernes Skrig,
jeg søger i Storm og Slud;
da hulker hun hoit, da skjuler hun sig
dybt under det havblaa Skrud."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
