Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Festsange.
II. Til Dronning Desideria.
(1837).
Sydens klare, sommerlune Zone
god sin Glands om hendes fagre Vaar;
Alfer fletted, under Lærkens Tone,
Skjønheds Krone i det dunkle Haar.
Nordens Engel vinkede den Hulde
bort fra Hjemmets blomsterrige Grund,
bandt om Sydens Krands det straalefulde
gyldne Smykke i sin Granelund.
Og hun saa med moderomme Tanker
Norges Eden med dets Solverflod,
glemte Sydens luerøde Ranker
blandt Kjerminderne ved Birkens Rod.
Mangt et Billed fra de dybe Dale
skal med ømhed folge hendes Fjed,
sige hende med en stille Tale,
at hun eier deres Kjerlighed.
Birkens Lov skal krandse hendes Minde,
milde Boser dolge Kronens Vegt;
ren som Morgenskjær paa Fjeldets Tinde,
nordisk Tro skal vogte hendes Slægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
