Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 Festsange.
IV. Til Ole Bull.
(1837.)
Hvor sødt at favnes af Aftnens Fred,
naar Droslen floiter i Skoven,
og Birken suser ved Elvens Bred,
og Nøkken spiller i Voven!
Der er en vemodblandet Fryd,
som Nordens Alfer male,
med dæmpet Kvad, med Harpelyd,
med Suk i dunkle Dale.
Han stod og lytted en Sommerkveld,
og havde stemt sine Strenge;
da gik Akkorden fra Skov og Fjeld
og over duggede Enge.
Og alle Strenge klang dertil
med underbare Toner,
som Droslens Kluk og Nokkens Spil
og Sus af Birkekroner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
