Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
fr
En Tribut til Kunstforeningen.
Og Mennesker og Stater er kun Larver,
for deres Selvbetragtnings Time slaar,
og Sjelen vugger sig i Lys og Farver
som Markens Psyche i den klare Vaar.
Men husk, en Frister overalt sig sniger,
og hemmer idelig det gode Verk.
Han er en Skalk, og derfor dobbelt stærk;
Du maa vei kjende ham, — hans Navn er Smiger.
Som Mundskjenk knæler han ved Tronens Trin,
hvor Drotten sidder med de mørke Blik;
han fylder Bægret med en sodlig Drik,
og rækker Herskeren sin Slummervin.
Og Folket reiser sig med Had og Harm,
og raaber „Frihed!" i de kvalme Gader,
og stormer Borgens stærke Palissader,
og vækker Herskeren med Blus og Larm.
Nu vil det blotte disse gamle Logne,
nu vil det bryde Despotiets Nat;
som Jetten Argus med de mange -Øine
vil Folket vaage over Lysets Skat.
Men Smiger iler til den nye Trone;
som Hermes kommer han med Floitespil, —
og Argus lytter til den sode Tone;
og ved ei, naar hans Øine falde til.
O, negt det ei! Vort Norge har fornummet
den hule Smigers væmmelige Pral;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
