Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 Den förste Kjerlighed.
O, naar Tvivlen var forladt,
stod jeg paa min Lykkes Tinde,
og jeg smykked min Gudinde
med min Tankes bedste Skat;
jeg lod Sjelen smelte hen
i den Elskeliges Billed.
og jeg tog den klar, formildet,
i et Rosensmil igjen.
Efter Jul var Savnets Ve
med min Glæde stadig blandet;
hun var borte, kom fra Landet
först mod sidste Assemblée.
Ja, hun kom, det ranke Ror.
Sommerfugl og Rosenlilje,
Alfen paa den blanke Tilje,
mere straalende end for.
Og med Hjertets dybe Trang
gik jeg til det kjere Mode.
Mellem Kveld og Morgenrode
var den næret mangen Gang;
og i disse Nætters Favn
fandt jeg Tvivlens Skyer lette:
Stjerners Tindren er den rette
Lysning for et lønligt Savn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
