Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Glaukos.
Men engang, da Sirius, stærk og klar.
gik frem paa den skyfrie Safir-Himmel,
og Straalerne trængte til Havets Vrimmel,
og Søen laa som et gyldent Glar,
da feiede Glaukos et bittert Nag:
han skued de deilige Fiske bramme
med Purpur og Guld mod den klare Dag;
men Glaukos var grim og af Haiernes Stamme.
Han dukkede under, han søgte mod Dybet,
til Nattens Hjem, til Korallernes Skove.
Hvor Straalerne svinde, hvor Bølgerne sove,
der vilde han bygge og herske blandt Krybet.
Da glædedes Zoofyternes Hær;
thi alle er satte i Mulm og Fængsel,
og hige dog alle mod Dagens Skjær,
og strække de tusinde Arme af Længsel.
De neiede dybt for den stærke Svemmer,
og tænkte i Mulmet paa al den Lyst,
at sidde saa trygt paa hans Ryg, paa hans Bryst,
og felge ham opad, hvor Belgen strømmer
med klarere Væld ved den grønne Kyst.
Og Glaukos laa i sin Hæders Rus,
og rørte sin Finne med naadige Miner;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
