Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255 Efter Soiréen.
Herren har hørt paa sin Frues Beretning,
uden at tænke for grundigt ved Sagen;
skorter det her med en moderlig Gjetning,
bringer vei Manden ei Meget for Dagen.
Her, hvad han siger, — det lenner Umagen:
„Ser Du, jeg skrev som Kopist Elegier;
og skjønt jeg kritisk blev flenget og garvet,
røres jeg endnu, og sidder og tier,
biot ved en Blomst, der er nydelig farvet.
Denne min Orm har nok Frøkenen arvet.
Endelig ved Du jo godt, at der findes
selsomme Griller hos dannede Damer;
Alt hvad de fele og mene og mindes,
giver det drømmende Blik Panoramer,
danner sig let til Romaner og Dramer.
Lad hende sværme en Smule og vaage!
Kommer ferst Amor med Sukke og Smiger,
da vil det Hele gaa bort som en Taage;
da vil hun se, at hun straaler blandt Piger, —
da vil hun sove paa Dagens Intriger."
Frøkenen sidder, mens Sladderen fores,
ensom og taus i den merke Alkove.
Ranken ved Vindvet af Hestvinden røres,
Maanen ser ned paa den bævende Vove;
Egnen er øde, og Skovene sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
