Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At lide og at lindres. 69
Jeg fordred af den smukke Egn
et stille Vink, et Mildheds Tegn, —
det havde lægt og trestet;
men, som en ængstet, raadles Ven,
hvert Træ sin Krone rysted,
og Suset gik mig bittert gjennem Brystet,
som naar et Haab der hen.
Da maatte jeg meel tunge Trin,
og med et overskygget Sind,
min kjere Skov forlade.
Jeg vandred ved den stride Strøm,
der væder Birkens Blade,
hvor Elvens Harpe i en bred Kaskade
klang til min vaagne Drøm.
Og medens Fossens vilde Magt
blindt legede med Vaarens Pragt
og brused over Levet,
jeg tænkte paa den lange Ned,
som Hjertets Vaar har prøvet,
hvor Blomstens Knop alt beier sig bedøvet
mod Dybets kolde Skjed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
