Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vandringen.
Min Vei blev tung, min Horisont blev mørk;
jeg drog tungsindig gjennem Livets -Ørk;
men under al den Kval, jeg maatte lide,
us}Tilig gik en Fører ved min Side.
Jeg vidste selv ei mer i Mulm og Nat,
hvor Veien faldt, og hvor mit Maal var sat.
Med Et blev Banen steil og haard og trang;
jeg maatte tro, det var min værste Gang.
Jeg følte Grunden løse sig og vige
ved hvert et Trin, jeg vilde opad stige,
og Stormen kom, og stemmed sig imod
min tunge Opgang og min Best af Mod.
Men da den steile Klippegang var endt,
var ogsaa Morgnens Gyldenlue tændt,
og for min Sjel der lod en stille Tale:
„Sku nedad nu i disse grønne Dale!
Dernede vinker et forjettet Land;
der er dit Hvilested, dit Kanaan."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
